SETTING
Det er nutid, år 2024 i Danmark.
Settingen er hjemmelavet, men kan sammenlignes med World of Darkness.
Vi spiller et samfund af overnaturlige gemt bag et Slør, som dækker menneskehedens øjne for vores eksistens.
Genren balancerer mellem mystik og efterforskning, psykologisk horror og eventyr.
RAMME
Dette er et scenarie med pre-skrevne roller.
Scenariet afholdes under foreningen Den Glemte Legion.
Der bygges videre på settingen fra kampagnen "Tusmørke", som løb i Randers i 2021-2023. Du kan sagtens deltage her, selvom du ikke var en del af kampagnen.
Spillet er relationstungt, plots er primært personlige, men involverer hinanden.
VISION
Hvad vil vi lave?
Et live rollespil, som er intimt, men intenst af natur, og som derfor er begrænset i sit deltagerantal. Håbet er at deltageren kan gennemgå en rutsjebane af følelser i en mindre flok af spillere, hvor man kan engagere sig i hinandens historier, som vi håber på at gøre så personlige som muligt.
Hvem er det for?
Spillet er tiltænkt rollespillere, som elsker mystik, myter, horror, eventyr, fabeldyr og personligt drama. Rollespillet er et rum, hvor man kan udforske de mørkeste og lyseste kroge af sig selv i trygge rammer igennem en fælles fortælling, der udvisker linjen mellem menneske og monster.
Det er vores håb, at jo mørkere en fortælling vi laver med vores roller, desto større hjerte og velvilje udviser spillerne for hinanden, når vi udforsker settingen.
Det er for dig, der kommer til rollespillet med indstilling om at dele din rolles fortælling med andre, så I sammen kan udforske og forandre den. Rollen ejes af fortællingen, og I spillere er sammen om at eje fortællingen.
Det er for dig, som kan se noget sejt i rollens udvilkling i sejre såvel som nederlag, og som tør vise det offentligt. Drama er i højsædet, og dine reaktioner på omverdenens handlinger er en gave til spillet.
​
______________________​
​
Disclaimer:
Tusmørke vil med nogle af sine roller berøre hårde emner som afhængighed, ensomhed, psykiske lidelser, vold, traumer, selvskade, overgreb, angst og selvmord. Disse emner skal behandles med respekt. Nogle søger emnerne for at forstå dem. Vi kender alle nogen, som har mødt livets mørke sider, og det kan være en hjælp at prøve at portrættere det igennem egen rolle for at forstå, hvad andre har gennemlevet. Andre søger emnerne for at bearbejde noget for sig selv og genleve det i kontrollerede rammer, nu med mulighed for at bryde fri igennem rollen. Det er til hver en tid muligt at trække sig fra en sådan scene i spillet, men vid, at de kan finde sted.
Hvad vil Tusmørke med det? Når man møder et mørke, kan man mindes om det gode man har og værdsætte det på ny. Når man møder et mørke, kan man lære at komme igennem det og opbygge redskaber til at hjælpe den næste, som ender på samme sti. Så selvom det er et mørkt scenarie, har vi en velmenende og lys bagtanke. <3
​
HVAD ER TUSMØRKE?
FRA SPILLERERNES EGEN MUND:
En særlig tak til...
-
Steen Bach Hansen, som frivilligt har doneret 5.000 kr. til os gennem sit firma. Han er en kæmpe helt <3
-
Blushøjgård Feriecenter, der som aktive frivillige anerkender de mange timers hårde, frivillige arbejde, og som derfor har lejet os stedet til en billigere pris.
-
Foreningen Den Glemte Legion, som hjælper med at søge fonde.
-
Jesper Frandsen, som er en god sparringspartner på projektet <3
-
Andreas Griis, som frivilligt laver 3D-designs til vores skilte, og Liv Andersen der printer og maler dem <3
-
Foreningen Krøniken, som ved nedlukning har doneret LED-lys, stofposer og små glas.