top of page

Intro

Forestil dig, at vi er i vores moderne verden i vores egen tid. Nemt nok, ikke?

Okay, så gør vi lige Danmark noget mørkere: Kriminaliteten er højere, uligheden mellem rig og fattig er større, mennesker forsvinder dagligt, og retfærdighed er noget, du tager, hvis du har magt. Mennesker er mere desperate, føler sig mere usikre og handler derefter.

Mange vil gerne gøre 'det gode', men for at være effektiv eller indynde sig de vigtige steder, vil de blive tvunget til at træde på andre for at få nok til sig selv.

Og bag facaden af en grå menneskeverden er alle verdenens sagn og mysterier vakt til live. De overnaturlige lever i skjul, gemt fra menneskehedens øjne. Selvfølgelig kan menneskene ane, at de ikke er alene; alle religioner, alle myter og monstre i deres fortællinger har grobund i sandheden... Men de benægter det, og De overnaturlige hjælper dem. 
Du spiller en del af denne mystiske overtro, som et væsen fra deres forsnævrede sagn vakt til live. Du lever med menneskene, af menneskene, og bruger deres eget samfund imod dem som middel til at holde dit samfund skjult. For ja, du er en del af et samfund: Tusmørkesamfundet. Det er slet ikke alle Overnaturlige som melder sig ind i det samfund, men i takt med at menneskene har samlet sig og kommunikerer tættere, har overnaturlige valgt at gøre det samme for bedre at kunne overleve. Tusmørkesamfundet opstod i midten af 1800-tallet i industrialiseringens optakt, og har eksisteret siden med stigende støtte. Hvert lille samfund har den samme struktur, og flere af de samme regler, selvom der er alternative versioner...

Randers har i lange tider været meget farligt land. Sankt Cuthberts Jægere har i flere år haft Randers som Danmarks hovedsæde, og de overnaturlige, som har levet side om side med Jægerne, har enten været ualmindeligt dygtige til at skjule sig og overleve, eller også har de været uhyrligt jaget af sine egne. Ingen ville findes, og ingen skulle efterlade spor.

Sankt Cuthberts Jægere begyndte dog at flytte store dele af sin Organisation mod Århus i 2020, og tilbage i Randers ligger nu kun et hemmeligt laboratorium, en gemt fangefacilitet og et kontor i byens centrum. Det har gjort, at De Overnaturlige fra resten af Danmark har fået øje på Randers som muligt nyt territorium. Flere steder lægger deres antal allerede et pres på Sløret, så det er oplagt at finde nye græsgange, så man ikke bliver for mange kokke om maden. Specielt mange flytter fra Århus, når nu det i stigende grad bliver ubeboeligt pga. jægerne.

​

Tusmørkesamfundet fik sin spæde opstart i Randers i Juni 2021. De basale poster er besat (fra testspillene), men fundamentet for de overnaturlige er endnu nyt og skrøbeligt, og få ved, hvor de egentlig har hinanden.

Grænselandet.png

Genre: Vi kommer til at spille i en mørk, overnaturlig verden, som ligger lige under overfladen på den virkelige verden... Inspireret af World of Darkness i stemning vil der blive fokus på livets mørke temaer og svære valg dækket i et slør af overnaturlig mystik- og alligevel vil I nok finde, at meget er nyt og anderledes end WoD. Det er en verden, hvor politik, etik, ressurcer, territorier og personlige relationer ligger til grund for konflikter. Håbet er, at I vil have nok at være uenige om, til at I aldrig føler jer trygge, men nødstedte til at hjælpes ad, for at få jeres verden til at fungere.

​

Historien:  Om det er påtvunget eller medfødt, er du nu blevet en del af den hemmelige, overnaturlige verden. Du er et af mørkets væsner, og du må lære at leve med det mørke indeni - enten bekæmpe det eller bruge det.
Der vil være forskellige overnaturlige væsner at vælge imellem, og med dem følger mysterier og konflikter, som der skal tages hånd om.

Hus.jpg

© 2020 by Susanna Synnøve Magnussen Griis Skouboe. Proudly created with Wix.com

bottom of page