Tid:
Spillet vil foregå den første lørdag i hver måned.
Ankomst: Kl. 15:00 til 18:00. I dette tidsrum kan I hygge, snakke relationer, gennemgå chek-in, spise aftensmad og sminke jer.
Briefing og spilstart: Kl. 18:30, hvorefter I skal være klar til at gå direkte i spil.
Spillet sluttes omkring kl. 00:30 (op til en halv time før eller efter afhængig af aktivitetsniveau).
Lokation:
Foreningen arbejder på at skaffe egne lokaler, men indtil da, vil Tusmørke blive afholdt på private lokationer i Randers- eller i Århus-området.
Det vil fremgå på begivenheden hvad adressen er, og om man evt. skal være opmærksom på noget bestemt.
Corona:
Vi lever stadig i efterdønningerne af Corona, og beder derfor folk være opmærksomme på følgende guidelines:​
-
Har du symptomer på Covid-19, så bliv hjemme, hvis du ikke har test.
-
Vi stiller håndsprit til rådighed. Brug det gerne.
-
Respektér hvis en spiller udtrykker, at vedkommende stadig har behov for afstand.
Pris:
Indgangsprisen for deltagelse bliver 50 kr. pr. spilgang pr. mand.
Pengene går til at dække de kampagnens indledende anskaffelser, og bliver der lidt til overs, går de til foreningens lokale-opsparing.
Medlemmer af foreningen Den Glemte Legion kommer gratis ind. Det koster lige nu 200 kr. for et års medlemskab, og et sådant kan anskaffes af et bestyrelsesmedlem til Tusmørke-arrangementet (betaling foretrækkes via mobilepay).
Kontakt:
Du kan kontakte arrangøren (Susanna) via vores Facebook-gruppe eller via mailen tmrollespil@gmail.com. Du kan altid forvente svar indenfor en uge.
Aldersgrænse:
Man skal være fyldt 18 år for at deltage. Er du i den yngste ende (18 til 25 år), bedes du medbringe legimitation (f.eks. sygesikringsbevis), så vi kan tjekke din alder, hvis vi bliver i tvivl.
Overnatning
Vi vil bestræbe os på at der bliver lidt overnatningspladser til dem, som kommer langvejs fra, uanset hvor vi spiller henne. Forholdene omkring det kommer til at stå på de enkelte begivenheder.
Alkohol:
Da dette er et event for voksne over 18 år, må der gerne nydes lidt alkohol til hygge omkring spillet. Nøjes med hvad der svarer til en øl eller to i løbet af aftenen, så du forbliver æddru nok til at mærke andres grænser <3
Om arrangøren
Heyson! Mit navn er Susanna, og jeg er den primære drivkraft i det her dystre shit-show af en verden ;) <3
Og hvilken slags arrangør er jeg så? Jeg drives af at skabe en fortælling i samarbejde med spillerne. Jeg elsker at mærke andres drømme, og at skabe omstændighederne for deres udfoldelse indenfor settingens rammer. Jeg elsker, når en spiller føler, at vedkommende er blevet udfordret under den rette sværhedsgrad i de temaer, som er relevante for livet.
Jeg har været arrangør for rollespil, live og PnP, i omkring 15 år. Jeg er opvokset hos foreningen Den Glemte Legion - Rollespil i Randers, som jeg også støtter med det her projekt. <3
Men jeg er langt fra alene for at få det her projekt til at lykkes. Jeg har fantastiske venner, som efterretter mine tekster, og som jeg kan spare med. Under testspillene oplevede jeg, at spillerne selv tog initiativ til at låne sine ting ud til projektet, stod for at tage billeder og hjalp mig med opsætning og rengøring. Det er en helt fantastisk følelse! Så mange tak <3
Til fremtiden hjælper Asger Lakkenborg min også med at besvare mellemspil, hvis jeg får for travlt :D
​
