Mellemspil
Mellemspil er en frivillig del af spillet, hvor man kan interagere med verden eller andre spillere igennem noget ekstra personlig historie. Efter hver spilgang (hvor man har deltaget), kan man indsende et mellemspil til arrangørerne.
Til mellemspil skal du bruge den skabelon, vi deler med dig via den nederste fane i dit karakterark.
Du kan finde en skabelon til at udfylde arket HER. Bemærk at der er 2 faner: En fane, der giver dig en guide, og en fane, der har en helt tom skabelon.
​
Regler:
-
Hvis man indsender et mellemspil efter en spilgang, men ikke dukker op den efterfølgende gang, får man ikke et nyt mellemspil før næste gang man deltager.
-
Mellemspil skal være udfyldt senest 8 dage efter en spilgang (så typisk søndag ugen efter spilgangen). Hvis/når man har skrevet et mellemspil i sit karakterark, skal man skrive til Susannas Messenger (bare så vi ved, at du har lavet et). Derfra kopierer vi din tekst fra karakterarket ind i et større redigeringsdokument, og du kan derfor ikke lave ændringer i teksten efter du har skrevet til os. Så gør det først, når du er klar.
-
Du kopiere opsætningen fra skabelonen, og følge den, for at vi godkender mellemspillet.
-
Det er dit ansvar, at din tekst er læselig og nem at forstå:
-
Vi vil ikke bruge ekstra tid, på at skrive til dig, for at forstå, hvad du mener.
-
Du skal undgå interne referencer, da alle arrangører skal kunne besvare dit mellemspil (så forklar dig fuldt ud i stedet for at referere til en eller anden bunkerscene).
-
Du skal være udtrykkelig med, hvilke evner du bruger og hvordan de virker, for vi slår ikke op i dit karakterark.
-
Hvis du har store udfordringer med at stave, til en grad hvor det kan gå ud over læserens forståelse, anbefaler vi, at du bruger et program (enten AI eller noget til ordblinde), som lige kan gøre det mere letforståeligt for os.
-
Vi prøver i en periode ikke at sætte begrænsninger på et bestemt antal tegn, da det er forskelligt, hvor meget den enkelte spiller skal bruge, for at udtrykke sit mål med handlingen. MEN vær præcis med det, som du gerne vil opnå. Du må gerne beskrive rollens indre tanker, men lad være med at pakke flere mål og handlinger ind i samme kapitel.
-
Vi tager os retten til at skubbe dit mellemspil bagerst i køen eller slet ikke at besvare det, hvis det ikke følger reglerne eller er besværligt at besvare.
​
Eksempler på mellemspilshandlinger:
-
Titel-handlinger: Roller med titler har ofte et stykke ekstra arbejde at udføre, og får derfor en ekstra handling, der har relevans for deres titel. Måske Retsskygen og Blodhundene deler sig op for at lede efter beviser til næste måneds retssag? Eller Slørets Mester og Væverne lapper tidligere Slørbrud eller holder øje med nye?
-
Indsamling af informationer: Din rolle tager ud for at lede efter nyttige informationer. Man kunne f.eks. kigge efter en modstanders svagheder eller adresse, som senere kan udnyttes. Hvis din rolle nu havde fundet noget på et gerningssted i bunkeren, kunne man måske undersøge sine spor på et laboratorium.
-
Personlig historie: Har du mødt en SPC i bunkeren, som ville være spændende for din historie? Så kan du prøve at interagere med den eller andre af verdenens karakterer og slå handler af med dem i dit mellemspil. Du kan udvikle relationer eller følge din rolles helt egen personlige historie om f.eks. at kurere sin syge mor.
-
Offensive handlinger: Man kan også bruge mellemspillet på at spænde ben for andre karakterer, så der er kridtet ekstra konflikter op til den kommende spilgang. Du kunne kidnappe en træl fra en rival? Eller myrde et af deres familiemedlemmer for at være træls? Du kunne brænde en jægers hus ned og skyde skylden på en anden? Du kunne prøve at overtage nogens sfære af indflydelse i menneskenes verden? Du kunne forbande en af de andre roller med uheld med hjælp fra en heks? Du kunne prøve at kidnappe nogen og tvinge dem til at besvare dine spørgsmål?
-
Territoriekamp: Du kunne lede efter en nøgleperson i et bestemt område eller prøve at overtage et område, hvis du allerede ved hvem nøglepersonen er? Eller du kunne presse et territorium, så det bliver sværere at jage derinde? Eller forsøge at stoppe nogen i at jage derinde uden at have fået lov?
-
Viden: Ægte Viden (fra niveau 2 og op) kræver ofte en eller flere mellemspilshandlinger at skaffe - ud over XP-prisen. De lave niveauer af Viden kan måske skaffes ved at finde fragmenter af sandheder i bibliotekets bøger og kultfilm - mens den sande Viden findes ved at iagttage, udspørge, undersøge eller skære direkte i dit emne.
"Viden om Tusmørkesamfundet" er sværere at finde end andre emner.
​
Andet:
Samarbejde: Man kan hjælpe hinanden i mellemspil. Hvis flere karakterer går sammen om at opnå noget, øges deres chancer for at lykkes – uanset om de vil overfalde nogen eller hjælpe en kammerat med at investere i en ny forretning. Det er vigtigt, at hver involveret person skriver det med i sit mellemspil og beskriver, hvordan de selv bidrager.
Koordiner gerne, at overskriften hedder det samme i alles dokumenter, så det er let for os at overskue.
​
Personligt mellemspil: Vi vil også gerne opfordre jer til at lave små scener og mellemspil imellem hinanden for at bygge videre på jeres historier imellem spilgangene. Har I brug for, at arrangørerne kigger med på nogle bestemte punkter, så sig til - så bestræber vi os på at finde lidt tid til det ^^